Generalforsamling den 30. januar 2018
Bestyrelsen 2018
En glad bestyrelse efter valget:
Fra venstre: Lene Grooss, Børge Jensen, Hanne Gregersen, Heidy Jensen, Finn Jensen, Ingerlise Hansen, Conni Bohn, John Mogensen, Brita Bendtsen
Til venstre: Organisationskonsulent Rikke Samssund fra Danske Seniorer fungerede som dirigent.
Ovenover: Gisela Lund får overrakt blomster som STOR tak for mange års arbejde for foreningen
Syng-sammen eftermiddag tirsdag den 20. februar 2018
Med god støtte fra et par medlemmer af Pensionistkoret sang vi nogle sange, som deltagerne selv havde valgt.
Møde med Danske Seniorer
Flaget var hejst, da vi mødte op
ved Nordlandshallen
Trine Gadeberg
Landsformand Per K. Larsen
Lars Christiansen
Stiftelsesfest lørdag den 24. marts
120 medlemmer var med til at markere foreningens 66 års jubilæum.
Vi nød en lækker 3 retters menu, som bestod af tarteletter med høns i asparges, glaseret skinke med flødekartofler og salat, frugtstang
Melody Makers sørgede for den musikalske underholdning både under spisningen og til dansen efterfølgende.
Den 11. og 12. april var vi på oplevelsesbesøg på Bofa, hvor informationen foregik i det gamle vandtårn.
Udstilling og salg den 15. april 2018
De kreative grupper viste og solgte nogle af vinterens produktioner.
Pinsefrokost lørdag den 19. maj 2018
Danske Seniorer var på pletten til Folkemøde 2018
Journalist m.m. Georg Juhlin og landsformand
Per K. Larsen
Danske Seniorer bød velkommen i teltet med sang, taler, fortællinger og kaffe.
Paneldeltagere: Kredsformand for Bornholm Danny, Christensen, journatlist George Julin. Moderator var direktør for Danske Seniorer Jan Vejle. Viceborgmester Anne Thomas var med i starten, men var gået, da billedet blev taget
Spændende debat om senior-bofællesskaber med blandt andre Roskildes borgmester Joy Mogensen
Udflugt onsdag den 20. juni 2018
I flot solskinsvejr drog vi af sted fra Sagahuset ud i sommerlandet. Vi startede ved Aboretet, hvor naturvejleder Conni Ogareck viste og fortalte om de mange spændende planter og træer. Efter en drikkepause kørte vi ad småveje til Dueodde. Her nød vi en lækker frokostplatte på Diner & Steakhouse. Via Snogebæk, Nexø og Årsdale gik turen til Svaneke. Her fik vi dejlig kaffe og lagkage på Pakhuset. På vej tilbage til Rønne gjorde vi holdt i Østermarie og beså den gamle kirkeruin.
Tilbage ved Sagahuset igen.
Mætte og måske lidt trætte.
Men en dejlig tur med glade deltagere.
Tak til alle, incl. de 2 chaufører Claus og Albert
Høstfest lørdag den 18. august 2018
En dejlig aften, hvor vi fik serveret mad. Musikken sørgede Melody Makers for, både under spisningen og efterfølgende spillede de op til dans. Dansegulvet var godt fyldt lige til slut.
Endagstur til Sjælland fredag den 24. august 2018
Fredag den 24. august mødtes 58 morgenfriske medlemmer op ved Sagahuset. Her blev vi afhentet af en bus og satte kursen mod Sjælland.
Vi kørte til Bakken, hvor vi startede med en hestevognstur gennem Dyrehaven. Herefter var der disket op med en herlig, overdådig frokost i Bondestuen. Bagefter var der tid til at nyde synet af Korsbæk, slappe af med kop kaffe eller prøve nogle af forlysterne. Vi kørte derefter ad Strandvejen til Helsingør, hvor vi blandt andet så stål-skulpturen "Han" og nød en tår kaffe. Vi kørte tilbage til Ystad og tog med færgen mod Rønne.
Trætte, men fulde af gode indtryk ankom vi til Rønne ca. kl. 22.30, idet færgen var lidt forsinket.
Foredrag om Dirch Passer
Den 11. september havde vi besøg af Lillian Hjorth Westh. Hun fortalte og viste billeder af Dirch Passer. Det var en spændende at lytte til Lillians fortælling, som altid, skete på en fantastisk levende måde.
Hun fortalte både om Dirchs liv og karriere. Han blev desværre kun 54 år gammel.
Åbent Hus
Pensionistkoret fejrede 40-års jubilæum
Søndag den 14. oktober fejrede vi Pensionistkorets 40-års jubilæum.
Der var indbudt til koncert med kaffe og kringle til alle. Ca. 100 glade tilhørere overværede koncerten, herunder næstformand i Danske Seniorer Lise Achton og hendes mand Claes.
Koret gav koncert 2x30 min med kendte sange fra de 40 år, koret havde eksisteret. Under kaffepausen fortalte korets leder Lita Jensen korets historie fra starten i 1978 til nu, hvor korets faste dirigent er Randi Langskov.
Næstformand i Danske Seniorer Lise Ashton og hendes mand Claes
Efterårsfest lørdag den 17.11.2018
Vi havde en dejlig dag med god mad, gaver, musik og dans.
Lige fra start var der god stemning blandt de 100 deltagere.
Der blev afholdt lotteri, hvor gevinsterne var en masse spændende gaver, som var indpakket, så spændingen var intakt til udtrækningen.
Julehygge lørdag den 15.12.18
Ved årets sidste arrangement lykkedes det at skabe hygge og julestemning.
Pensionistkoret og et Lucia-optog hjalp os godt på vej . Vi blev trakteret med gløgg med æbleskiver og kaffe med kringle
Vores sædvanlige Lucia-kor var optaget af et andet arrangement, så det blev et alternativt Lucia-optog, idet det var den samlede bestyrelse der agerede Lucia-optog (til stor morskab for medlemmerne)